Hjemmeside til Gråvejr i Ungdommen

Gråvejr i Ungdommen er en paraplyorganisation, der samler alle frivillige tilbud målrettet ensomme unge. Tilbuddene består bl.a. af HUSRUM, Plexus, Ventilen, SIND og andre, der alle er til for at bekæmpe ensomhed blandt unge. Dog kan det være lidt af en jungle at finde rundt i, hvad for et tilbud, der passer bedst til en, og hvad hver forening fokuserer særligt på.

Derfor blev organisationen Gråvejr i Ungdommen stiftet, så dette overblik kunne skabes, og der samtidig kunne koordineres events og tiltag blandt de forskellige foreninger. I den anledning blev jeg spurgt om jeg kunne lave et website til dem, der netop imødekom dette.

Løsningen

Efter et indledende møde med projektkoordinatoren for organisationen kom vi frem til i store træk, hvilken type indhold, der skulle være på websitet.

Websitets hensigt er at give de unge et overblik over tilbuddene, gerne i form af en opstilling af hvert tilbud med kort information om hvem de henvender sig til og hvad de tilbyder.

Derudover er der en blogsektion, hvor foreningen kan skrive om relevante oplæg, workshops og dialogmøder for fagfolk og frivillige.

Det skal være muligt at kontakte Gråvejret og se en oversigt over frivillige og evt. ansatte.

Detaljer

Kunde: Gråvejr i Ungdommen (netværk/forening)
Værktøjer: Elementor Pagebuilder (WordPress)

“Teresa har designet Gråvejr i Ungdommens nye hjemmeside, som skal fungere som en platform for forskellige tilbud og fællesskaber for udsatte unge, målrettet til såvel unge som fagfolk.

Teresa har fra start været med til at præcisere formålet med hjemmesiden ved at stille relevante, uddybende og udfordrende spørgsmål. Teresa tænker kreativt og er god til at fange og virkeliggøre spæde idéer.

Samarbejdet har været en stor fornøjelse, og Teresa har under hele processen været meget forstående. Hun arbejder selvstændigt og pligtopfyldende. Jeg er særdeles tilfreds med det arbejde Teresa har udført samt den hjælp hun har udvist ved at lære fra sig undervejs.
Jeg kan på det varmeste anbefale et samarbejde med Teresa.​”

Frivillig for foreningen
Rikke Dam